Velkommen til en ny Masanga Runner v/ Johanne Schaarup

Vi siger velkommen til en ny Masanga Runner! Hun hedder Johanne Marie Hansen, er efterskolelærer på Broby Sportsefterskole på Fyn og løber et par gange om ugen – særligt op til deltagelse i forskellige løb. Senest har Johanne løbet sit første halvmaraton fra Langeland til Svendborg – De tre broer – hvor hun gennemførte i tiden 02.14.53. Johanne er Masanga Runner og løber 25 øre ind, hver gang hun hopper i løbeskoene og runder én kilometer. Det ruinerer ikke hendes sponsor, og det er pærelet for Johanne at registrere sine kilometer – hun får nemlig en påmindelse én gang om måneden med direkte link til hjemmesiden runners.masanga.dk.

14797315_10209255507397692_1019585553_n

Sammen har alle de seje Masanga Runners pt. løbet 2,5 x afstanden fra Danmark til Sierra Leone eller 18.417 kilometer! Tælleren står pt. på 42.073,00 kroner – 7.654 kr. det sidste kvartal – penge der lander på et tørt sted, og som anvendes til den løbende drift af hospitalet. Det kan være al drift, fra sygeplejelønninger til vedligeholdelse til medicin eller noget helt fjerde. Uanset hvad, bliver pengene altid brugt på hospitalsdriften og det redder liv! Tak til alle runners og sponsorer! I er med til at gøre en forskel i Masanga.

Scroll til toppen