Projektets opstart

[rank_math_breadcrumb]

Masanga Hospital startede oprindeligt som et behandlingshospital for spedalskhed i 1960’erne, sponsoreret af Syvende Dags Adventisterne og national kendt for høj faglig behandling. Under borgerkrigen (1991 - 2002) blev hospitalet brugt som base af oprørerne. Hospitalet blev ødelagt og måtte lukke i 1997. Befolkningen i landsbyen Masanga beholdte håbet og fortsatte med at vedligeholde hospitalets område med de midler de havde.

Tre år efter krigen, i 2005, kom Dr. Peter Bo Jørgensen til Masanga og fandt hospitalet i en forfærdelig tilstand. Bygninger var ødelagt, og mange mennesker havde ikke adgang til sundhedsydelser. Sammen med adventistbevægelsen SLAA UK, så han, at hospitalet og menneskerne havde akut brug for hjælp. Dette førte til en aftale med Sierra Leones regering og oprettelsen af Masanga Hospital Rehabilitation Project (MHRP) i 2006. Formålet med projektet var at rehabilitere og støtte Masanga Hospital i en periode på 20 år med det formål at gøre det helt uafhængigt af internationale donorer i 2026.

Siden da, er flere NGO’er blevet en del af projektet. Masanga Holland, Masanga UK og den norske organisation CapaCare sluttede sig til MHRP. Der blev gjort utrolige fremskridt inden for en relativt kort tidsramme. Hospitalet har i de sidste 14 år leverede sundhedsydelser til befolkningen i Tonkolili distriktet og borgere udenfor distriktet. Udover genåbningen af hospitalet, åbnede projektet et sygeplejecollege i 2011, landets første og eneste fysioterapiuddannelse og kirurgisk træningsprogram af CapaCare, som træner Community Health Officers til at udføre livredende kirurgi og obstetrik. Desuden har projektet startet en medicinsk forskningsenhed i 2018 med det formål at hjælpe Sierra Leones sundhedsprofessionelle til at udføre medicinsk forskning.

Masanga Hospital er kendt i Sierra Leone som et samlingspunkt for uddannelse og lægehjælp af høj kvalitet. Visionen for hospitalet er stadig den samme; at gøre Masanga Hospital helt uafhængigt inden 2026. Med din hjælp kan vi gøre dette til virkelighed. Se hvordan du kan hjælpe HER.

Kort af SL

Fakta om Sierra Leone

  • Hovedstad

    Freetown

  • Indbyggertal

    8 millioner

  • Størrelse

    71,740 km2

  • Religion

    Kristendom og Islam

  • Forventet levealder

    55 år

  • Adgang til rent vand

    60 %

  • Antal læger

    Ca. 500

  • Børnedødelighed (under 5 år)

    109 pr. 1000 barn

  • Mødredødelighed

    1120 pr. 100.000 levende født barn

Scroll to Top