Mr. Fornah er død.

Mr. Fornah er død. Mr. Amara Keh-Yillah Fornah, er ikke mere.  Netop som han var gået på pension fra hans virke som rektor for vores college igennem mange år, skulle han til at nyde sit otium. Det blev meget kortvarigt. Mr. Fornah døde desværre natten til søndag af et hjerteanfald. Han blev bragt til det nærmeste hospital,  det kinesiske hospital Jui, og var død ved ankomst.

Jeg er blevet kontaktet af vores tidligere programdirektør, Kalfala Kamara, som var på vej hen til hospitalet for at orientere sig mere om, hvad der var sket. Her talte jeg med både Kelfala og  Rebekka, som var på hospitalet. Der var stor sorg og gråd, og nogle af Mr. Fornahs familie var også tilstede. 

Mr. Fornah var tilknyttet Collegesiden opstarten og var sammen med Rebbeca  grundstammne i lærerkollegiet. Han var i starten Dean of Nursing Faculty og blev konstitueret som  rektor fra 2017 på vores college.

Han steppede ind som rektor , eftersom vi måtte ophøre med samarbejdet med den tidligere rektor. Den tidligere rektor havde forsøgt at kuppe college for at flytte dette ind til Magburaka.

Det var en meget kritisk periode i hele vores colleges historie. hvor det hele var ved at falde sammen på grund af korruption, og ønsket om mere magt og indflydelse fra den tidligere rektors side. Det fik vi heldigvis sat en stopper for. Det kan vi takke Mr. Fornah for.Han informerede os om, hvad der foregik. Han stillede os stolen for døren og sagde, at enten måtte vi skille os af med den tidligere rektor, eller også måtte vi skille os af med ham. Han kunne ikke fungere under  forhold, hvor vi på den ene side havde en vision, mens hans overordnede rektor ville en anden vision. Det medførte uro og mangel på stabilitet i personalegruppen og på college.

Mr. Fornah and sister Rebecca at an international conference
West African College of Nursing marts 2019

 

Vi fik heldigvis mobiliseret college bestyrelsen, som deltog aktivt i de møder, der blev afholdt  med den tidligere rektor. Vi fandt en rimelig aftale, der gjorde, at han stoppede, og at vi kunne fortsætte med at have college i vores, MHRP (Masanga Hospital Rehabilitation Project)regi. På det tidspunkt var Mr. Fornah Dean of Nursing Faculty, og det var ham og Rebekka, som forestod det meste af undervisningen og ansatte de andre part time lecturers, som hjalp til med undervisning på Nurse School.

På det her tidspunkt i 2017 havde vi kun sygeplejerske programmer, altså State Enrolled Community Health Nurse, og var kun lige begyndt med State Registered Nurse programmerne. Vi skulle opgradere det, så det skulle ende med at være en Bachelor i Nursing, og på sigt ville vi også have andre sundhedsuddannelser, for eksempel fysioterapi. Der var processer omkring det, men vi var ikke nået så langt.

Da vi skiftede den forhenværende rektor ud med Mr. Fornah, skete der flere ting, specielt med hensyn til fysioterapien. Han samarbejdede med den danske fysioterapeutgruppe og en frivillig udsendt, Nina Snap, som rejste rundt og mobiliserede studerende til at søge ind på skolen. De fortalte om programmet, og det gjorde, at vi kunne starte det her program i 2019, ganske kort tid efter han havde overtaget posten. Det siger noget om, hvem det var, der havde sat bremseklodserne i, for at vi kunne komme i gang med projektet. Herudover udvikledes programmerne til nu kun at være State Registered Nursing,SRN og senere Bachelor i Nursing og en Bachelor i Nurse Education,

Mr. Fornah var også ansat på COMAHS,(det medicinske facultet i Freetown) hvor han var lektor. Han opsagde sin faste stilling der og blev Associates Lecturer, men havde stadig undervisningsforpligtigelse og gode relationer med kollegerne.

 

Masser af gæster til den sidste graduation

Mr Fornah kom tilbage til Sierra Leone omkring 2004, hvor der blev kørt en kampagne for præsidenten om at mobilisere nogle af de højtuddannede Sierra Leonere, som befandt sig i England, for at komme tilbage og hjælpe med at bygge landet op efter borgerkrigen. Fornah var med i den gruppe, blandt andet sammen med vores tidligere rektor. 

Mr. Fornah blev i Sierra Leone. Han er uddannet farmaceut, altså sygeplejerske med specialisering i farmaci. Han havde i Sierra Leone ret til at drive et apotek, og det gjorde han hjemmefra, hvor han opførte en bygning i baghaven, hvor han kunne sælge medicin fra, og havde nogen til at hjælpe sig. Det var ikke nogen stor aktivitet, fordi han både var på COMAHS og med på vores college, hvor han var oppe hver uge i to en halv dag for at undervise og varetage ledelse og administration.

Det, at han havde mange jern i ilden, gjorde også, at der var en lille smule utilfredshed i personalegruppen med ham, og at han måske var den lidt ældre lidt konservative leder type. Selvom vi opfattede ham som jovial, loyal og samarbejdsvillig, var det ikke altid, at medarbejdergruppen opfattede ham sådan, så der var nogle konflikter. Heldigvis havde vi en oppegående bestyrelsesformand, Madam Yabom som var med til at løse de indre konflikter på college, så arbejdet kunne skride videre frem.

Mr. Fornah har arbejdet tæt sammen med Rebekka Amara, som er vores dygtige sygeplejerske og fungerer som Dean of Faculty of Nursing. Hun organiserer al undervisningen og vælger de rigtige lærere. De har altid haft et rigtig godt samarbejde, som har gjort, at vi har høj kvalitet på dem, der bliver uddannet på Nurse School. Det er et populært sted, og det er ganske simpelt takket være Rebekka og Mr. Fornah, som har gjort en fantastisk indsats for vores college.

Mr. Fornah var muslim. Begravelsen vil ofte finde sted samme dag. Men informationen skal ud til alle familiemedlemmer, som skal have mulighed for at komme frem. Så begravelsen bliver formentlig i morgen,  tirsdag, Det er lidt usikkert. Der vil være repræsentanter fra både college og hospitalet, og det er vi rigtig glade for. Den nye rektor har også meddelt og lavet en offentligt skrivelse ud til både boardet og vores omgivende partnere.

Det er et stort tab for familien og for det sundhedsmæssige uddannelsessystem i Sierra Leone og vi er mange der har mistet en god kollega og ven gennem mange år.

Ære være hans minde.

 

Graduation Bachelor in Nurse Education
Scroll to Top