Masanga har i 2012 fået nogle spændende nye partnere i Jylland. Affaldsselskaberne I/S Fælles Forbrænding i Hobro, AVV i Hjørring og Renovest I/S i Løgstør er gået sammen med Odamsgård dagbeskæftigelse om at sende udtjente danske cykler til Masanga. I Masanga kan 500 udtjente danske cykler veksles til cirka 2000 behandlinger, som i mange tilfælde er livsreddende.
Partnerne har sammen lavet en rigtig fin blog som kan følges på: http://cyklerredderliv.blogspot.dk/. Tjek også deres hjemmeside http://www.cyklerredderliv.dk/.
Vi glæder os enormt meget til at se hvad der kommer ud af dette samarbejde i fremtiden, og allerede nu er vi meget taknemlige for den gode indsats og de fine cykler.
![1. juni i Hobro Stemningsbillede fra Hobro. Hvis ikke man kan finde sig en ny cykel i dette imponerende udvalg, skal man vist være et skarn.](https://www.masanga.dk/wp-content/uploads/2012/06/1-juni-i-hobro.jpg)