Lassa Fever på Masanga Hospital

Så skete det. Et bekræftet tilfælde af  virus infektionen Lassa Fever kom til Masanga. Der er meget snak om dette internt i organisationen, og det er måske på tide at fortælle lidt og dette virus og situationen i og på Masanga:

Lassa Fever virus hører til den sygdomsfamilie man i Danmark kalde ”afrikansk blødnings feber”. Det dramatiske navn stammer fra det fænomen, at de patienter der udvikler symptomer blandt andet bløder fra slimhinderne. Den (lassa) er i familie med  – uden at der ellers skal være nogen sammenligninger – blandt andre Ebola virusset som er noget mere kendt.

Det er vigtigt at understrege at Lassa Fever ellers ikke skal kobles for tæt med ebola, men ikke desto mindre skal tilfældes tages alvorligt. Det er det heldigvis også blevet:

Patienten, der desværre døde, fik via en blod prøve bekræftet diagnosen, og tilfældet blev straks rapporteret til Kenema Government Hospital der kører et Lassa Fever programme og får de tilfælde der måtte opstå indlagt til behandling heraf. Samtidig beskæftiger de sig også med forebyggelse af spredningen (http://www.youtube.com/watch?v=k4OIRoAgJZM).

Allerede før holdet  fra Kenema dukkede op på Masanga var den afdøde patient blevet isoleret og alle de ansatte der havde været i kontakt med patienten blev identificeret og informeret og får nu målt deres temperatur flere gange dagligt som led i overvågning, hvis de skulle være blevet smittet. Der er afholdt adskillige personale briefinger både på gruppe- og individuelt plan og man er i gang med at sikre procedurerne hvis flere tilfælde skulle opstå.

Samtidig bliver patientens landsby besøgt af holdet fra Kenema og man forsøger at kortlægge om hun er et isoleret tilfælde eller om der er flere bærere af virusset der kan forbindes med hendes tilfælde eller værre endnu, uafhængigt af hende.

Sygdommen forekommer endemisk i hele den vest afrikanske region. I Sierra Leone har der primært været tilfælde i den østlige region, hvor også virussets vektor (bærer om man vil), en lille graver kaldet Mastomy, holder til. Smitten spreder sig til mennesker der har været i kontakt med denne gnavers afføring. Herefter kan virusset spredes fra person til person, forudsat man er i kontakt med kropssekreter fra en smittet person. Man er således godt hjulpet mod dette virus, hvis man træffer de nødvendige hygiejniske forholdsregler. Man har længe observeret, at mastomien udvidede sit område syd vest på.

80% af lassa fever tilfældene er asymptomatiske – dvs. at man har altså som oftest sygdommen uden at vide det. Man er dog stadig bærer og kan smitte andre. 20% udvikler sværere tilfælde og ca. 1% af tilfældene har dødelig udgang (hospitals statistikken siger 15% af de indlagte med Lasse Fever, men disse patienter er jo også de, som er hårdest ramt heraf).

Det tager ca. 3 uger fra smitte til evt. udvikling af symptomer så den lidt intense overvågningstilstand på Masanga Hospitalet varer ved lidt endnu. Vores ansatte har nydt stor ros for deres håndtering af situationen fra Lasse Fever programmet, så vi regner med, også denne gang, at lande på begge ben.

mastomys

Lassa Fever
Lassa Fever

 

Scroll til toppen