Generatorer til Masanga- Lions CLub redder liv.

Lions club
Lions club

Løverne bringer endnu engang nyt håb til Masanga. Masanga Hospitalet er for tiden det eneste fungerende hospital i Tonkolilli distriktet, og servicerer 400.000 mennesker i verdens fattigste land, Sierra Leone. Her arbejdes der hårdt fra tidlig morgen til sen aften og ofte også om natten, når der skal opereres for livstruende tilstande eller et barn skal hjælpes på vej ud i verden under fødslen.

Det er en livsnerve for hospitalet at have en sikker strømforsyning. Det har vi kæmpet med længe, de gamle generatorer er total udslidte og for øjeblikket har vi overlevet ved hjælp fra Bumbuna Hydro electric, som har lånt os en generator i en kort periode.

Den store nyhed er, at Lions Club, distrikt 106 a i DK har skaffet midler til at sikre strømforsyningen i mange år fremover. Hurra! Ca. 200.000 dkr. er dels samlet ind i DK dels bevilget fra LCIF( Lions Club International Foundation), og hermed kan de 2 Perkins generatorer på 115 KVA blive indkøbt og sendt til Masanga så hurtigt om muligt. Dette er fantastisk og en milepæl i historien, og vi er ydmyge og taknemmelige for Lions Club og deres store virke for at sikre hospitalets vigtige aktiviteter fremover.

Nu kan vi sikre, at der kan opereres på alle tider af døgnet og vi kan levere strøm til den nye sygeplejskole, så vi uddanner dygtige medarbejdere til at passe sygehuset i fremtiden.

I 2005 da jeg første gang besøgte Masanga hospitalet sammen med Povl Schøn fra Lions Club, mødet vi et ødelagt hospital i ruiner efter en grusom og ond borgerkrig. Der var ingen vand, ingen lys og der var ingen muligheder for at få behandling af simple sygdomme. Idag har vi et hospital med 100 indlagte patienter, med 130 ansatte og der er 3000 patienter indlagt om året og ca. 20.000 ambulante behandlinger. Masanga hospitalet udvikler sig og forbedrer sig hele tiden og bliver et centralt sted for undervisning og oplæring af sundhedarbejdere og andre erhversuddannelser, der medvirker til at sikre fremtidens Masanga og Sierra Leone.

Vi er utrolig glade for den støtte vi har fået og som nu endnu engang cementerer den dybe og gode relation mellem Lions Club og Masanga. Vi ønsker at flere vil støtte op om arbejdet økonomisk med at donere penge til vores daglige drift og virke. Det er godt, at vi nu får generatorer, men der skal også købes diesel  og olie til at de kan fungere. Der skal være materialer til operationer og behandlinger, så vi har brug for alt den støtte vi kan få fra alle kanter.

En skøn nyhed at få lov at bringe ud til alle.

hilsen

dr peter

 

Scroll til toppen