I 2016 overtog Susanne Haas Forperson´s posten for Masanga.dk. Hun gjorde det klart at hun ikke skulle være forperson i 10 år som hendes forgængere havde været. Nuvel – sådan blev det ikke . Hun blev i 10 år og hun har gjort det godt.
Vi er i mål og her får du hendes afskedssalut stjålet fra forordet for den netop udgivet sidste års beretning fra et fantastisk projekt.
af Susanne Haas, Forperson Masanga.dk
Så er 2025 gået, et år der har været præget af beslutningen om at lukke foreningen ned efter vores engagement på 20 år i Masanga og Sierra Leone.
Masanga projektet er blevet enormt.
Med en rækkevidde som nok er større end vi turde håbe på og drømme om.
De store drømme har jo altså ikke været noget vi har sparet på her i projektet. Men det, at komme rigtigt ud og lukke ordentligt ned er også en stor sag. Efter så mange år og så mange brugte kræfter. Det skal gøres gradvist og med et passende sikkerhedsnet.
Det synes vi faktisk vi er lykkedes med. Bevares, vores drøm var jo nok at Masanga Teaching Hospital skulle have været overdraget direkte til regeringen. I stedet har der i 2024 og 2025 siddet et Interim Management Board bestående af flere af vores tidligere internationale samarbejdspartnere og representatanter fra sundhedsministeriet og de lokal myndighedere. De har overtaget dele af styringen og forhandlingerne med regeringen.
Vi var dog enige om retningen og ambitionerne før vi overlod roret. Og det synes vi de har været tro imod.
Transitionsplanen.
I januar 2024 lykkedes det at få Sundhedsministeren til at underskrive transitions-planen, som er en overgangsordning henimod ophør af den oprindelige kontrakt. I denne aftale overtog et ” Interim Management Board” driftsledelsen af projektet. Denne plan er gyldig frem til juli 2026, hvorfor man i januar i år mødtes for at skitserer planen for den endelige regerings overtagelse. Regeringen skal herfra tiltagende træde i karakter i ledelses delen, øge subvention(drifts tilskud ) og øge mængden af PIN-coded (regeringsansatte) på hospitalet. Dette imens det tidligere interim board vil træde tiltage og fungere mere som advisory board og dette imens den direkte økonomiske støtte gradvist reduceres. Dette er et resultat vi alle kan være stolte af.
I Masanga DK besluttede vi på generalforsamlingen i 2024 på baggrund af ovenstående at opsige vores del af den oprindelige indgået kontrakt i 2006 med 1 års opsigelsesfrist, altså sv.t. udtrædelse heraf i august 2025. Året i foreningen herhjemme er gået med disse forberedelser – nedlukning internationalt såvel som nationalt.
I stil med året 2024 har Masanga DK således ikke haft drift ansvar eller været ansvarlige for den overordnede økonomiske styring af projektet – den er flyttet til Holland.
Her vil også foreningens overskydende midler blive ført til efter afsluttende generalforsamling – og det har været vigtigt for
os, at disse midler skal gå til driften af hospitalet.

Masanga 2.0 var en mulighed- men Nej !!
Siden Masanga 2.0 workshoppen og de nødvendige vedtægtsændringer foretaget på generalforsamlingen i 2025 har en undergruppe i bestyrelse med lys og lygte ledt efter energi og kræfter i og udenfor organisationen til at bruge Masanga rammerne, til at arbejde videre med nye og spændende initiativer.
Der har dog desværre ikke vist sig at være den fornødne energi tilbage i
foreningen til at oppebære nye initiativer eller dele af en forenings strukter, hvorfor dette arbejde blev nedlagt og bestyrelsen allerede tidligt på året nedsatte noget så trist som en afviklings-gruppe, der har skulle sørge for al formalia i forbindelse med foreningens ophør.
Kulminationen herpå er denne afsluttende generalforsamling. Men da det ikke er Masanga ånden at gå til i papirarbejde inviterer vi til reception og fest d. 21.3.26 så vi kan skilles med smil på læben og hjertet løftet af gode minder og venner.
Tak for al støtten og engagementet gennem alle disse år. WHAT A RIDE!
På vegne af bestyrelsen,
Susanne Haas
Forkvinde