Forårsfest med Masangas 10 års jubilæum som anledning

Masanga har nu eksisteret i 10 år og det vil de fejre bl.a. ved en forårsfest den 17. marts, som holdes i Taastrup på Parkskolen, hvor Høje-Taastrup Sprogcenter holder til. Da de to parter hver har deres relationer til den 3. verden, har de fundet at det var oplagt at samarbejde. Billedet stammer fra en tidligere fest som vi sammen har stået for.
Sprogskole sprogcenter spise middag

Hvornår: Den 17. marts 2016 kl. 18.00

Sted: Høje-Taastrup Sprogcenter, Parkvej 76, 2630 Taastrup

Program

Kl. 18.00-20.00:  Ankomst og velkomst

Forstander på Høje-Taastrup Sprogcenter, Henrik Broe, byder velkommen. Formand for Masanga.dk Peter Bo Jørgensen fortæller kort om de 10 år Masanga.dk har eksisteret. Derefter vil der være anrettet eksotisk buffet. Mulighed for underholdende indslag under maden.

Kl. 20.00-20.30: Coret fra Greve synger

Kl. 20.30-21.00:  Amerikansk lotteri (på baggrund af ting kursister mm har doneret).

Kl. 21.00-22.00: Lotus-band spiller op til dans

Tilmelding

Deltagelse koster 180 kr. Overskuddet går til driften af Masanga-foreningen.

Billetter kan købes følgende steder:

  • Digitalt på nettet via masanga.nemtilmeld.dk
  • På Sprogcentret, Parkvej 76
  • Eller Miljø- og EnergiCentret, Høje-Taastrup Boulevard 54, 2630 Taastrup

Vi ser frem til en festlig aften sammen!

Scroll til toppen