Sidste station for ebolaen – Masanga Hospitalet

Ebola-epidemien er ved at være afsluttet. Heldigvis. Den enorme indsat fra både myndighedernes side såvel som fra de internationale aktørers side er nu omsider slået helt igennem og epidemien under kontrol.  De mange centre, der har været etableret til behandling af Ebola patienterne, er for de flestes vedkommende efterhånden lukket ned. Masanga Hospitalet har været berørt af ebola på mange måder. Som det seneste har vi været vært for formentlig det sidste tilfælde, som der blev opsporet smittede tilfælde fra. En dramatisk historie som indtil videre er endt godt, dog ikke uden en vis tumult:

I slutningen af juli måned kom en patient til Masanga. Han kom fra landsbyen Mabesseneh, som ligeledes ligger i Tonkolili distriktet ikke langt fra Magburaka, distriktets hovedby, og var på sit månedlige besøg i landsbyen hos familien. Til daglig boede han i Freetown, hovedstaden i Sierra Leone.

Under sit besøg hos familien følte han sig dårlig og familien tog ham til Yele Hospital, som ligger nogle timers kørsel fra Masanga. Her blev han tilset i den ambulante klinik, fik medicinsk behandling og blev så sendt hjem. Hjemme i landsbyen følte han sig ikke rask og havde fortsat diffuse almensymptomer hvorfor han så tog til Masanga Hospitalet for at blive undersøgt.

På Masanga hospitalet frembød patienten ikke specifikke symptomer på ebola og han blev derfor ikke sendt til testning for ebola på ebolacenteret i det nærliggende distrikt, Bombali, tæt ved storbyen Makeni. Vores medicinske personale vurderede dog alligevel, at patienten skulle isoleres og observeres. Klinisk blev symptomerne tolket som malaria, behandling blev startet alt imens patienten blev isoleret og i øvrigt håndteret som en ebola patient for en god ordens skyld. Det betyder bl.a. at personalet anvender beskyttelsesudstyr og, at der ikke er kontakt mellem patient og personale eller mellem patient og andre.

PPE
Stab i fuldt beskyttelsesudstyr (PPE)

Patienten ankom tirsdag d. 21.07 og døde pludselig i isolationsafdelingen natten mellem onsdag og torsdag. Da tilfældet var lidt mistænkeligt og da uafklarede dødsfald skal håndteres som et muligt ebola tilfælde blev det såkaldte ”begravelses hold” (Burial Teams) kontaktet for at sikre, at den afdøde blev håndteret som en ebolapatient og begravet på en sikker måde uden risiko for at sprede sygdommen. Der blev taget en prøve fra den afdøde, som blev sendt til laboratoriet ved det nærliggende ebolacenter. Svaret herpå kom fredag d 24.07 om eftermiddagen. Den var positiv – altså havde patienten ebola.

Herefter tog vores ansvarlige og dygtige ledelse straks fat på at registrere alle der havde været i kontakt med, eller i nærheden af patienten og sammen med den den lokale ”Ebola respons komite” blev der iværksat opsporing af mulig smittede. Samtidig blev der indført karantæne på hospitalet. Dels nogle af hospitalets ansatte, dels studerende på sygeplejeskolen og indlagte patienter.

Dette var nødvendigt idet sagen blev kompliceret af, at der i forvejen var to patienter som var isoleret til observation (igen uden at frembyde egentlige symptomer på ebola) og der måtte derfor rykkes noget rundt på patienterne og rummene som var taget i anvendelse. Den ene af disse patienter stak af ved nyheden om et ebola dødsfald på sygehuset (!) og den anden viste sig heldigvis senere ikke at have ebola. Patienten der stak af, blev opsporet af politi og militær og bragt til et ebolacenter, viste sig heldigvis heller ikke at have ebola.

Studerende i karantæne
Vores studerende i karantæne under bevogtning

Det mest uheldige i alt dette var, at begravelse holdet desværre ikke havde fulgte reglerne. I stedet for at begrave efter forskrifterne, udleverede de den afdøde til familien som foretog begravelsen i landsbyen på traditionel vis. Alt dette betød, at der blev sat militær ind både i Masanga og Mabesseneh for at opretholde karantænen der inkluderede flere hundrede mennesker.

Alene i Masanga blev 125 holdt i karantæne i de 21 dage, som er påkrævet i forhold til inkubationstiden for ebola. Et stort arbejde for Distriktets Ebola Response Committee (DERC), der i samarbejde med WHO og DFID, og med støtte fra den britiske hær og World Food Program, sikrede tilsammen, at der blev opretholdt ro og orden. Endvidere sikrede disse, at alle fik forplejninger med mad og drikke. Læger uden Grænser hjalp til med, at behandle de indlagte patienter, som også blev holdt i karantæne. En del af vores personale medvirkede i arbejdet med behandling af patienter og fik ekstra betaling for dette gennem særlige bevillinger til risikofyldt arbejde, betalt af regeringens ebola bekæmpelsesmidler.

Masanga Hospitalet blev bogstavelig talt besat af udenlandske og lokale aktører, og omringet af bevæbnet militær og der har været megen omtale af ”aktionen” i medierne i Sierra Leone. Ligeledes har der været en del møder på såvel distrikts- som nationalt niveau.

Vi fik os ”en over nakken” fordi, vi nu havde spredt ebola i Tonkolili distriktet, som eller havde været ebolafrit i 150 dage. Flere af vores lokale samarbejdspartnere vendte os ryggen, så ned på os, ydmygede projektet og ikke mindst vores udsendte læger, som blev holdt i karantæne og derved ikke fik mulighed for, at have indflydelse på beslutninger omkring håndtering af situationen. De blev kritiseret offentligt, for ikke at have fulgt de gældende nationale retningslinjer, for håndtering af ebola.

Dette var naturligvis ikke tilfældet. Vi har netop på Masanga Hospitalet sørget for, at dette specielle tilfælde rent faktisk blev opfanget og testet, og dermed sikret at der derfor ikke fandt yderligere spredning sted. To personer fra den afdøde patients familie blev smittet med ebola i forbindelse med begravelsen og er blevet behandlet på det lokale center. Det ser med al sandsynlighed ud til, at de overlever.

Risk staff
Risk staff vurderer situationen

Fredag d. 14.08 om morgenen kl. 7.30 blev karantænen ophævet og der var sang og dans i Masanga- glæde og lettelse over, at ingen på vores sygehus havde pådraget sig ebola. De mere end 500 personer der var i karantæne i Mabesseneh blev frigivet under en stor ceremoni hvor præsidenten klippede båndet og ophævede karantænen.

Karantæne udefra
Karantænen set udefra

Vi er glade for de mange midler vi har modtaget fra Lions katastrofefond, Kavlifondet og de mange flere, som har medvirket til, at vi har kunnet etablere et triage- og screeningsområde, samt sikker affaldshåndtering, hvilket har gjort os i stand til at opspore, og på en sikker måde håndtere, disse patienter. Der er masser af plads til forbedringer og vi fortsætter med at øge sikkerheden og forstærke indsatsen med oplysning og uddannelse. Men vi er i gang igen. Patienter bliver behandlet, viden skifter ejer og den lokale ressource bank vækster atter. Sådan som det skal være.

Læs også tidligere indlæg fra karantæneperiodens begyndelse: Bekræftet ebola patient på Masanga Hospitalet – procedurer afprøves: https://www.masanga.dk/blog/bekraeftet-ebola-patient-paa-masanga-hospitalet-procedurer-afproeves/

Scroll to Top