Ny rektor på College i Masanga

Det er ingen hemmelighed at der har vært problemer med den tidligere rektor på College, Joseph Edem-Hotah.

Problemerne har bestået i, at han gennem sin position har forsøgt at kapre College og forsøgt at flytte det til den nærliggende by Magburaka. Det kan vi naturligvis ikke acceptere og der har derfor været hektisk aktivitet i College’s bestyrelse hen over sommeren.

College’s bestyrelse har været samlet flere gange for at få ryddet op. College har nu fået en dynamisk, loyal og samarbejdsvillig rektor i Mr. Amarah Fornah, som har været med os de sidste 5 år som Headmaster for sygeplejeskolen.

Den nye rektor Mr. Fornah på rekruttering tour de force, for at starte fysioterapi uddannelsen op.

Vi er meget glade for disse forandringer som har betydet, at vi kunne sætte skub i opstarten af den første Fysioterapi uddannelse i landet.

Forberedelse’s kurset er kommet godt i gang og bachelor-uddannelse starter til januar.

Det nye indenfor sygeplejeuddannelsen er, at der bliver etableret en ny sygeplejeuddannelse som er mere målrettet hospitaler og klinik-arbejde, i stedet for den tidligere uddannelse, som var rettet mod de små landsbysamfund, Community Health Nursing.

Den gamle fysioterapi-bygning bliver i fremtiden omdannet til trænings-laboratorium. Her skal være moderne træningsmoduler både for sygeplejersker, fysioterapeuter og for de studerende i det kirurgiske træningsprogram.

/Dr. Peter Bo Jørgensen, Stifter

Scroll to Top