• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Masanga Hospital

Helping the people of Sierra Leone

  • Om
    • Baggrunden
    • Foreningen Masanga DK
    • Om Masanga, Tonkolili og Sierra Leone
    • Den danske bestyrelse
    • Den internationale bestyrelse
      • Sierra Leonean Adventists Abroad (SLAA)
      • Masanga NL
      • CapaCare, Norge
      • Masanga UK
    • Dokumenter
  • More for Masanga
  • Projektet
    • Masanga Hospitalet
    • Tonkolili District College
    • Business
    • Masanga Fysioterapi
      • Om Masanga Fysioterapi
      • Vision, mission og værdier
      • Patienthistorie
      • Bacheloruddannelsen i Fysioterapi
      • Bliv frivillig
      • Støt Masanga Fysioterapi
      • Samarbejdspartnere
      • Kontakt Masanga Fysioterapi
    • Øjenklinik
    • Masanga Outreach
      • Om Masanga Outreach
      • Sådan arbejder vi
      • Bliv frivillig
    • Farmaceuter uden Grænser
    • Sponsorbarnsprojektet
      • Om sponsorbarnsprojektet
      • Sådan bruger vi dit bidrag
      • Kontakt os
  • Støt os
    • Bliv medlem
    • Støt én gang
    • Støt fast
    • Doner arv
    • Støt sundhedspersonale
    • Støt skolebørn
    • Book et foredrag
    • Støt via partner
    • Køb Masangaprodukter
    • Skattefradrag
  • Bliv Frivillig
    • Bliv frivillig i Danmark
    • Frivillig læge
    • Frivillig sygeplejeske eller jordemoder
    • Frivillig til sygehusapoteket
    • Frivillig fysioterapeut
    • Andre professioner
  • Partnere
    • Donorer
    • Samarbejdspartnere
  • Masanga Runners
    • Opret bruger
    • Samarbejdspartnere
    • Masanga Runners T-shirt
  • Nyheder

Mennesker i Masanga 21 – BS. Conteh

21. december 2011 af Sara Thordal Jensen Skriv kommentar

Masanga-hospitalet var tidligere et spedalskheds-hospital, og der lever stadig 130 ældre spedalskheds-patienter i byen. I dag har hospitalet en spedalskheds- og sårklinik som styres med rutine og overblik af Bassie S. Conteh. Herunder fortæller han om sit arbejde, og røber at det var en slået rivals forsmåede kærlighed, der første gang bragte ham til Masanga.   

Før borgerkrigen var Masanga-hospitalet primært spedalskheds-hospital. Er det derfor, der stadig er en del ældre spedalskheds-patienter her i byen?
I tiden før borgerkrigen blev man udstødt af sit samfund, hvis man fik spedalskhed. Men når man kom til hospitalet her for at blive behandlet, kom man samtidig til et samfund hvor man blev accepteret. Derfor forblev folk her i området, og på et tidspunkt havde jeg næsten 3000 patienter i hele Tonkolili-distriktet.

Hvorfor blev man udstødt, når man fik spedalskhed?
Der har været en udbredt idé om at spedalskhed var en forbandelse. Folk mente – og nogle mener stadig – at spedalskhed er en straf man får for at være heks, eller for at have gjort noget ondt. Det der normalt skete for patienterne, var at de blev sendt ud i bushen i nærheden af landsbyen. En gang imellem ville en landsbyboer, så gå ud til bushen, for at stille noget mad, inden han skyndte sig at gå igen. Men hvis de syge kom til Masanga, kunne de få lov at bo i byen, og det er derfor vi den dag i dag stadig har cirka 130 spedalskhedspatienter boende her.

Hvilke patienter får du ind udover spedalskhedspatienterne?
Der kommer folk ind med forskellige store sår, forbrændinger, tumorer mm.

Jeg har bemærket at nogle af de folk der kommer ind med sår, kommer igen og igen. I Danmark ville sådan nogle sår få den nødvendige tid til at hele. Hvorfor gør de det ikke her?
Problemet her er, at patienterne ikke har tålmodigheden til at lade sårene hele. Når de kommer ind, siger jeg til dem at de skal lade sårene hvile et par uger. Så svarer de ”jaja, selvfølgelig”. Men dagen efter går de igen ud i deres mark og arbejder, fordi de er afhængig af arbejdet for at få noget at spise. Så render de rundt i urent vand og skærer sig på siv og sten, og så går sårene op igen.

Bassie, hvordan kan det egentlig være, du i første omgang endte her i Masanga?
Efter jeg først havde fået min sygeplejerskeuddannelse og efteruddannelse i Freetown blev jeg sendt til Masanga. Der var en læge i Freetown, der gerne ville have min kæreste, og det lod jeg ham selvfølgelig ikke få. Han hørte så, at der manglede en sygeplejerske i Masanga, og sørgede for jeg blev sendt hertil. To gange tog jeg herfra, men begge gange kom der folk fra hospitalet og bad mig om at komme igen. Til sidst valgte jeg så at slå mig ned permanent.

Bassie fotograferet på hospitalet

Kategori: IMCC, Julekalender, Masanga, sierra leone Emne: Bassie S. Conteh, Billede af sårbehandling, BS Masanga, jungle, Leprosy, Masanga, Sierra Leone, Spedalskhed Afrika, Spedalskheds hospital

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Final programme – Symposium 9.marts. “From Turmoil to Sustainability”

5. marts 2018 af Peter Bo Jørgensen

Seneste nyhedsbreve

December 2018
August 2018
Marts 2018
December 2017
Maj 2017
Marts 2017
December 2016
November 2016
Juli 2016
Maj 2016
December 2015
August 2015

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i vores arbejde

Støt én gang

Støt fast

Støt via partner

Køb Masangaprodukter

Recent Posts

  • Læs om landsbyerne Outreach DK arbejder i.
  • Ordinær Generalforsamling i Masanga DK 2021
  • Pressemeddelelse fra Masanga DK
  • Symposium: Reaching the hard-to-reach. Sexual and reproductive health and rights in rural populations
  • Masanga hospital kåret til landets reneste distrikts hospital

Om os

Masanga DK er initiativtager bag Masanga projektet. Vi genopbygger et hospital i byen Masanga, vi laver virksomheder og uddanner lokalbefolkningen. Her igennem skaber vi vækst, udvikling og bæredygtig sundhed.

Læs mere

Privatlivspolitik

Cookiepolitik

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i vores arbejde

© 2021 Masanga DK | c/o Kirurgisk Klinik, Dalbergstrøget 7, DK-2630 Taastrup | masanga@masanga.dk | Bank: 5471-8068862 | CVR: 29996148