Invitation til 60 års fejring for Masanga´s stifter Peter Bo Jørgensen og interessant symposium vedr. Global Health og essential surgery.

Kære Masanga medlemmer og samarbejdspartnere.

Stifter og ildsjæl bag Masanga projektet fylder 60 år d 8. marts. På denne dag afholdes der derfor åbent hus –reception på hans kirurgiske klinik på Dalbergstrøget 7, 2630 i Taastrup, mellem kl 14-18. Hvor du/i har mulighed for at komme forbi og sige tillykke på den store dag.

Peter Bo Jørgensen tog initiativ til genopstart og reetablering af Masanga hospitalet i Sierra Leone, i 2005 og stiftede foreningen, dengang Masangas venner – i dag Masanga.dk.

Masanga.dk har siden 2006 arbejdet med Masanga Hospital Rehabilitation Project som blev til et 3 benet projekt.

  1. Omdrejningspunktet var rehabilitering af hospitalet.
  2. For at sikre at bygninger fyldtes med kompetent viden har projektet i samarbejde med lokale myndigheder oprettet Tonkolili District College of Health Sciences som blev akkrediteret i 2014. Her uddannes sygeplejersker og nu snart også jordmøde og fysioterapeuter. Masanga hospitalet er vært for det post-graduate kirurgiske træningsprogram for lokalt uddannede læger og Community Health Officers som forestås af CapaCare. Det er et akut livreddende kirurgisk træningsprogram (Surgical Training Programme).
  3. For at sikre projektet økonomisk i fremtiden er det sidste ben iværksætteri. På denne baggrund er Masanga Hospital Sustainability Enterprises etableret; en samling af mindre virksomheder i projektregi, som genererer penge til driften af det samlede projekt.

Masanga hospitalet er i dag et fuldt funktionelt 100 sengs hospital med mange ambulante behandlinger og indlæggelser. Der bliver lavet ca. 1000 kirurgiske indgreb årligt på Masanga og de kirurgiske kandidater fra Surgical Training Programme der sendes ud til de fleste af landets hospitaler, er involverede i omkring 50% af alle kirurgiske indgreb i landet.
Masanga.dk er forsat den drivende kraft i projektet og har sendt flere end 300 frivillige afsted til projektet for at styrke forskellige aspekter heraf siden 2006. Selv er Peter trådt tilbage som formand for foreningen i 2016 men er stadig aktiv i såvel den danske bestyrelse samt i den internationale bestyrelse for projektet.

Peter rejser forsat flere gange årligt til Masanga for at deltage i undervisningen af de kirurgiske kandidater og udfører ledelsesmæssige og projekt administrative opgaver såvel som lobbyisme i regeringen.

Som led i fejringen har Masanga.dk i samarbejde med en lang række nationale og internationale organisationer og uddannelsesmiljøer taget initiativ til et større symposium fredag d. 09.03.18 på Københavns universitet.
Masanga projektet i Sierra Leone har igennem en række projekter bevæget sig fra uro/kaos henimod bæredygtige strukturerer.
Symposiet tager udgangspunkt i dette og sætter fokus på relationer og partnerskaber der kan medvirke til at skabe udvikling videre fremad. ”Improving Healthcare – changing the world” er hovedoverskriften for symposiet der sætter Global Health og ‘access to essential surgery’ samt udviklingsbaseret forsknings muligheder og vidensgenerering ind i en større sammenhæng, som anviser idéer og veje videre fremover.

Alle er velkommen til reception d. 08.03 fra 14-18 på Kirurgisk Klinik og til symposium d.09.03 fra 16-19 på Københavns universitet, som er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her.

Masanga.dk ´s bestyrelse ønsker Peter tillykke med dagen

Susanne Haas, formand

729517_930_9300_12_0_694_480_2
Scroll to Top