Dagens blog er skrevet af Jasper som har gjort en kæmpe indsats for Masanga´s business development.
Hvis man ikke er farmer i Sierra Leone er man guldgraver. En profession der uden tvivl er lige så fysisk hårdt, som at være landmand i Sierra Leone. Det kan næste lyde eksotisk, spændende og eventyrligt, når man en iskold dag i en dansk december, forestiller sig behageligt, kølende afrikansk flodvand under den altid varme afrikanske sol. Forkert. Det er et opslidende og trægt arbejde, der kunne få det danske arbejdstilsyn til at gå i selvsving.
Næsten døgnet rundt kan jeg høre den stille brummen af en generator der pumper vand op af en af de utallige dybe huller, som findes nær flodkanten 200 meter fra mit værelse. Det er mange tusind kubikmeter jord, sand og grus der har måtte finde sig i at blive siet ved flodbredens kant, i jagten på de få karat guldstøv, hver balje producere. En process der virker helt igennem hovedløs, når den ene bunke grus bliver siet og flyttet over i en fuldstændig identisk bunke grus. Det er det rene vilde vesten, når man ser en halv landsby grave og grave i en labyrint af kæmpe huller for at transportere jorden til floden hvor der bliver siet og siet dagen lang. Udbyttet er 32 kroner per karat, som skal deles mellem de mange mennesker der har været involveret i jagten. Dagen efter fortsætter de selvfølgelig alle sammen ufortrødent.
Mit ophold i Afrika har også kureret mig fra inkarneret B-menneske til ubehagelig meget A-menneske. Det har flere årsager. Jeg tror primært det har noget at gøre med de meget begrænsede antal elektricitetstimer vi holder os, som betyder at alt bliver mørklagt klokken 22.00 hver aften. Hospitalets hovedgenerator leverer de daglige tre meget værdsatte timer med strøm mellem 19 – 22, men når der så bliver slukket er det som om det fungerer som symbolet på dagens afslutning og folk går til ro. Aktiviteter der kan klares med pandelampe eller stearinlys er alligevel begrænsede, og da dagen starter klokken lidt i syv er man altid så tilstrækkelig brugt, at der sjælendt går lang tid inden man sover. Og det herlige er, at jeg sover som et spædbarn på en cocktail af valium og morfin, på trods af mit myggenettelt, Dansk Institutionsvasks, babyblå, donerede, brugte lagner og min efterhånden mugne hovedpude. Så godnat! Og glædelig Jul.
Billedet viser én af de mange guldgraver, der her er ved at vaske sig efter dagens arbejde (taget i 2009)
Skriv en kommentar