Dagens blog er skrevet af Pernille Andreasen. Læs og smil!
At rejse er at leve, sådan sagde H. C. Andersen for længe længe siden,
men efter fire måneder i Sierra Leone, kan jeg bestemt bekræfte dette.
Min rejse til Masanga har været en rejse i mere end blot fysisk
forstand. En rejse ud i den store verden, en rejse til et andet
kontinent, et rejse til en anden kultur, en rejse til et af verdens
fattigste lande, en rejse til Masanga.
En sommerdag i juni 2010, tjekkede jeg min studie E-mail i frokosten.
Blandt den normale spam om værelser til udlejning, mistet togkort,
fester, specialepladser og andet spændende, var der en E-mail der fik
min opmærksomhed. En mail om et praktikophold på et hospital i Sierra
Leone. Jeg læste hurtigt materialet igennem og skrev straks til
Masangas Venner for at høre mere. Efter lidt reseach på Google og et
informationsmøde var jeg allerede mentalt på vej på rejse. En
skriftlig ansøgning, en masse E-mails, et møde med psykologen og
pludselig var det en realitet.
Oprindelig skulle jeg arbejde med waiting ward, for gravide kvinder.
Otte dage inden afrejse mødte jeg Peter Bo, og han havde helt andre
planer.
En skole for sygeplejersker var vigtigere. Så fra at forvente et halvt
års ophold i junglen, blev det til et lidt mere ”out-going” arbejde.
Arbejdet har i de fire måneder, jeg nu har været bosat i Sierra Leone,
bragt en masse med sig. Møder med den ene og den anden, ture på andre
lignende skoler og hospitaler. Det har og er utrolig spændende at
rejse til en anden kultur og prøve at forstå og gebærde sig i et land
der er så anderledes på så mange punkter. Den varme og glæde jeg er
blevet mødt med af alle de lokale har været helt uovertruffen. Både
lokale i Masanga, men også i resten af landet. Langt de fleste er
utrolig taknemlige for den indsats vi gør, og selvom det er tredje
gang på en dag man høre de samme rosende ord, er det let at få et smil
på læben og en god fornemmelse i maven. Når man arbejder og rejser i
landet, opdager man hurtigt hvor anderledes man selv er, og ikke hvor
anderledes alle andre er. Det er let at falde igennem, men med respekt
for kultur, tre lokale gloser, fletninger i håret, sandaler på
fødderne og et stykke afrikastof som nederdel, så er man pludselig
meget mere med.
Masanga er en rejse hvor jeg som frivillig, har lært utrolig meget om
mig selv, en rejse jeg aldrig vil glemme, og som jeg forhåbentlig får
lov at opleve igen!
Glædelig Jul!
Pernille Andreasen
billedet er fra junglen omkring Masanga, hvor en hytte som denne også bruges som ildsted og køkken.
Skriv en kommentar