21. Dec. — Interview med Abibu Foday om sponsorbarnsprojektet

Hej Abibu. Kan du fortælle lidt om dig selv i sponsorbarnsprojektet?

Jeg hedder Abibu Foday. Jeg har været ansat på sponsorbarnsprojektet i lidt over et år. Jeg har et certifikat inden for læring, en uddannelse i Human Resources Management fra 2009. Derefter arbejdede jeg i to år, og påbegyndte derefter en diplomuddannelse i Project Management i 2011 som jeg stadig mangler et år af.

Kan du beskrive en typisk dag på sponsorbarnsprojektet?

Jamen mandag starter Thorbjørn, Peter (frivillige) og jeg ugen op med at samle op på weekenden, og se om der er nogle ting vi skal tage stilling til. Derefter gennemgår vi hvad der skal ske den kommende uge.

På en typisk dag har kontoret åbent, og der holdes møder med sponsorede børn og deres forældre. Det kan være de skal bruge flere penge, eller skal høre om vi har hørt fra deres sponsor og så videre. Det kan også være sponsorerne selv, der kommer forbi eller e-mailer og hører hvordan det går med deres sponsorbørn, eller vil starte nye sponsorater op.

Tirsdag og torsdage er der strøm så det udnyttes til at lave computerarbejde der ikke er mulighed for at lave de andre dage, det kan være at ligge budgetter, arkivering osv.

Fredag er week assessment day hvor vi samler op på ugen der er gået og diskuterer successer og fiaskoer. Bagefter planlægger vi den kommende uges aktiviteter og møder.

 Hvad tror du der skal til for at sponsorbarnsprojektet kan blomstre i fremtiden?

Selvfølgelig kan vi altid bruge flere sponsorerer. Vi har en del børn der er godkendt til et sponsorat, men som vi mangler en sponsor til. Det kunne i den forbindelse være rart med noget mere formidling af sponsorbarnsprojektet, også udenfor kredsen af tidligere frivillige og arbejdere i Masanga. Forhåbentligt kunne der findes endnu flere sponsorer på den måde.

Desuden er der secondary skolen, som også er en del af sponsorbarnsprojektet og som stadig kræver en masse arbejde for at få op og stå. Skolen har et meget stramt budget i øjeblikket og undervisningen foregår i lånte lokaler.

Hvad ser du som de største udfordringer for sponsorbarnsprojektet? 

Et projekt som sponsorbarnsprojektet kræver en masse struktur. Det er noget der arbejdes meget med, men det skal organiseres endnu mere. For eksempel arbejder vi mod mere gennemsigtighed, ved at øge kommunikationen til og fra sponsorer og sponsorbørn. Dette kræver så videre at folk bliver bedre til at kommunikere via kontoret her, hvilket der arbejdes på.

En anden udfordring bliver hvordan projektet skal overleve i det lange løb. Om 2-3 år skal der planmæssigt ikke længere sendes frivillige herned. Tidligere frivillige står for en stor del af de nye sponsorater, så der vil helt givet komme mindre sponsorater ‘af sig selv’. Desuden hjælper frivillige meget med det administrative arbejde, så der skal findes og oplæres mere lokalt personale, hvis projektet skal fortsætte med at vokse. Det er mit håb at der selv efter de frivillige er taget hjem vil foregå en masse kapacitetsopbygning. Dels fra fortsat videns- og idéformidling med Danmark kulturerne imellem, men også fra tidligere sponsorbørn, der via den hjælp de har modtaget gennem projektet, vil være i stand til at vende tilbage til Masanga og bidrage til yderligere opbygning af projektet og lokalsamfundet.

 

Skrevet af Tobias, frivillig på sygeplejeskolen

Image

Scroll til toppen