17. Dec. Juleblog “Et projekt man bliver smittet af”

Nyd sneen der ligger der ude mens du læser dagens indlæg af Morgens!

Hermed en julehilsen til alle Masanga venner.
I modsætning til mange af de hilsener, der er kommet fra andre frivillige, sidder jeg og kigger ud på et forrygende snevejr i Taastrup. Min opgave for Masangas venner består i at sørge for containerne til hospitalet med relevant udstyr til projektet. Det kan jeg kun gøre via et stort netværk dels af frivillige, der har mange netværker, dels af forskellige organisationer f.eks Lions, dels af forskellige virksomheder, klinikker, hospitaler, der via forskellige kanaler har fundet frem til vores projekt og gerne vil støtte det. Jeg sørger så for, at udstyret bliver afhentet. Det sker v.h.a. Multicenter Syd, der er en helt uvurderlig samarbejdspartner. De henter og pakker professionelt. Så er der en del papirarbejde, indhentning af tilbud, kommunikation med MS, ansøgninger m.m. endvidere bliver telefonhenvendelser, mails om diverse ting sendt til mig, og så må jeg ofte søge hjælp hos Knud Anker og Dr Peter. Jeg er på kontoret 3 dage ugentlig et par timer, og ellers foregår arbejdet hjemme.
Jeg kom ind i Masangas Venner ved et tilfælde. Jeg har oplevet det som enormt berigende og har set et enormt engagement, som man ikke kan undgå at blive ”smittet af”. Så har jeg også oplevet, at der over hele landet er fantastisk mange ildsjæle med gode projekter. Der er naturligvis af og til frustrationer, men herregud! Jeg mener, at vores projekt er unikt, fordi vi driver og ejer og ikke ”bare” sender. Jeg er lykkelig for at kunne yde et stykke arbejde for et projekt, som jeg tror på.
God jul til alle
Mogens

Container ankommer Masanga Sierra Leone

Scroll til toppen