16. Dec. Juleblog “Masanga Tur-Retur”

Dagens blog er skrevet af Liv Rabjerg, bemærk hvordan de enkelte afsnit sammen danner “MASANGA!” Smukt! – glædelig læselyst og herlig 16.dec!

Meget store indtryk:
Kære mor og far. Myre-motorveje, troperegn, vild natur, aber der leger tagfat på taget, kassava, ris, cikader, glade børn, sultne mennesker, gæstfrihed: WOW. Har nu været i Masanga i to uger, og jeg er betaget og overvældet. Mærkeligt at man kan føle sig tryg og hjemmevant et sted der er så anderledes. Det er næsten som om jeg altid har hentet vand fra brønden, båret spande på hovedet, spist mad lavet over åben ild, haft geder og høns væltende rundt under middagsbordet og rød jord fastgroet til tæerne. Jeg glemmer næsten at det kan være anderledes. Mon jeg har fundet et hjem nummer to på den anden side af jordkloden?

Aftenstorm:
Kære mor og far. Har endelig fundet et hotspot på vores hostel, hvor internettet, som så meget andet her i landet, forekommer sporadisk. Havde glædet mig til at sidde over en kop Nescafé og skrive til jer om alt hvad jeg oplever hernede. Men lige som jeg loggede på computeren, begyndte aftenstormen – tro mig, storm får hel ny betydning hernede! Afrika, Afrika, aldrig er du enig med mig i min planlægning! Pt. sidder jeg og kryber sammen i svalegangen udenfor min dør, med  vasketøj, gummistøvler, aber og andet godtfolk blafrende om ørene. Lader som om jeg hygger mig, men det er godt nok en anelse voldsomt – hvad gør man ikke for at hilse på sine kære! Petroleumslampen er blæst ud, strømmen er lige gået og jeg tror at jeg går med. Tjuhej!

Skønhed er en saga blot:
Kære mor og far. Har ikke set mig i spejlet længe – overvejer om jeg kan genkende mig. Jeg er blevet langhåret (meget) og lyshåret (lidt) og tørhåret (ekstremt). En god ting er, at jeg har tabt mig, undtagen på maven som er blevet kuglerund: jeg lider af kronisk forstoppelse. (Måske kan man sige at overskudsfedtet har samlet sig ét sted. Praktisk, men ikke så kønt.) Apropos ’fedtet’: det er ret svært at holde sig ren og fin hernede, og det sætter sig spor, tror jeg. I går vaskede jeg hår (!) og i dag udbrød Saliu, en mekaniker på hospitalet: Today you look nice! Why?
… Måske det er på tide at vende hjem?

Alafias fødselsdag:
Kære far. Hjerteligt tillykke med fødselsdagen!
Jeg fik vist aldrig fortalt dig, at for at få pension, skal alle ansatte have en registreret fødselsdato. Da de færreste ved hvornår de er født, har vi ’opfundet’ dato og år, ud fra den information vi har kunnet samle. Sikke et puslespil! Alafia fra cykelshoppen fik tildelt samme fødselsdato som dig, og er dermed fyldt 46 år i dag. Den slags går han ikke op i (selvom han blev rørt da jeg foreslog at I skulle dele fødselsdato). Jeg kom i tanke om at det jo ret beset er hans fødselsdag i dag, så mig og Marie gik ned i garagen og sang en skinger version af ‘happy birthday to you’ med alle de hærdebrede mekanikere på sidelinjen. Og alle klappede, og Alafia begyndte at danse. Sgu! Senere hørte jeg ham udbrede, at han i dag blev 86, og han havde en ven i Danmark (det må så være dig) der var lidt ældre, men havde en bil, så det var ’no problem’ at være gammel i Danmark. Så ved du det. Du er hermed 87 år gammel, men så længe du kan køre lige, skal du åbenbart ikke bekymre dig.

Navne:
Kære mor og far. I forlængelse af forrige mail kan suppleres: De fleste lokale måler deres alder på hvor mange børn (og koner) de har. Alafia har to af sidstnævnte, og gik for flere år siden under navnet ’Alafia one dozen (dusin)’, hvilket henviser til hans store børneflok. Han er ret produktiv, så tilnavnet er for længst taget fra ham. Nu går landsbyen og venter på, at man kan kalde ham ’double dozen’. Andre finurlige navne findes fx hos Dr. Bread (en lokal bager) Mr. Education (en analfabet), Neverdie (en meget gammel mand), Gate Man (ham der holder vagt ved porten) Number 2 (som hedder David) Ol’ Moto (’old motor’, en spedalsk, som går utrolig langsomt på sine to stålben). De lokale har en super sej humor og god selvironi, og jeg er helt pjattet med det. …
PS: Alafia hedder i virkeligheden Hassan.

Glæden ved ildfluer:
Kære mor og far. Jeg har fået en ny afhængighed! Ildfluer! Forrige uge gik jeg gennem junglen efter mørkets frembrud, og pludselig gik min pandelampe ud. PANIK! Det var sateme mørkt. Og der var tusind små lysende øjne der kiggede på mig alle vegne fra, og jeg var lige ved at gå op i limningen.  Det viste sig at være ildfluer der kom flyvende forbi mig i en lind og legesyg strøm. De ligner magiske væsener der hører til i et eventyr. Nogle gange, når jeg glemmer Sierre Leones tragiske historie, føler jeg næsten at hele landet hører til i et eventyr. Hvis dagen har været lidt for lang, stiller jeg mig ud på stien i mørket og træder ind i et univers, hvor fattigdom og afsavn ikke hører hjemme: ligegyldigt hvad der er sket, summer de små lys videre. Det er rart at tænke på, at uanset hvor tosset mennesket bærer sig ad, vil der være ildfluer i græsset og stjerner på himlen, der er fløjtende ligeglade.

Antiklimaks:
Kære Line, og alle andre boot camp Masangianere! How de bodies? My body back in Denmark is extremely cold. Jeg ligger under dynen og laver ikke en rygende fis, udover at æde flødekartofler og leverpostej og se Grey’s Anatomy dagen lang. Håber I har det godt. Tænker meget på jer, og er så glad for at vi to skal bo sammen når du kommer hjem Line, for jeg savner jer, og jeg mangler jer til at linke mit Afrika-liv og mit Danmark-liv sammen. De første tre dage snakkede jeg ikke om andet end Masanga, men nu nærmer vi os jul og nytår, og folk mister interessen, og jeg begynder at forstå at de ikke kan forstå.  Og jeg tror ikke jeg har snakket om Masanga siden. Det er så ekstremt anderledes at være hjemme, og jeg føler at halvdelen af mig stadig vandrer rundt på Afrikas røde jord. Antiklimaks!
Men FUCK hvor var det fedt at vi var af sted! Vi gjorde noget godt ved Masanga, og Masanga gjorde noget skelsættende ved os! Og jeg vil tænke på jer, mens vi fejrer jul på hver vores side af jordkloden. På hverdagen og højtiderne, på alt det vi kunne grine af og græde over. Mine venner i landsbyen. Og mine åndsfæller på hostellet. Hils dem!

Med denne hilsen ønskes alle, i Danmark og Masanga, en rigtig glædelig jul! Kærlig hilsen Liv Høyer Rabjer

Billedet viser Masanga bikeshop, der ligger lige ved floden, på hospitalsgrunden.

Scroll til toppen