13. Dec. Så er det fredag igen

13. Dec. Så er det fredag igen

Det er fredag, dagen er mindst lige så varm som den i går der kun lige var til at overleve. Klokken nærmer sig 14, og vores ben amputerede begynder at røre lidt uroligt på sig. Fredag betyder nemlig fodbold, og det er på et ben. Der bliver hentet vand, bænke bliver placeret i skyggen nede på boldbanen og så begynder den første del af udfordringen: at komme ned til fodboldbanen. Kørestole, krykkestokke og gangstativer bliver presset udover hvad producenterne havde forestillet sig. Det er hårdt arbejde at trække/skubbe eller bære patienterne afsted, men lad os kalde det opvarmning, hvis man ellers havde brug for det.
Mens tilskuerne langsomt indfinder sig, bliver der fundet målmarkeringer og banen bliver ryddet for småbørn, hunde, sten m.m.
Så er vi klar. De amputerede stiller i stærkeste opstilling, mens der på det hvide hold er plads til udskiftninger. Nationalsangene bliver sunget, som det hører sig til ved en landskamp. Og så bliver bolden givet op, der hinkes i vildskab krykker flyver faretruende rundt og kampgejsten er i top. Da vi når til 3. halvleg er det tydeligt at se hvem der har trænet. De amputerede stråler af overskud og den daglige træning de piskes til af fysioterapeuterne har virkelig gjort dem stærke. De nyder at se os slappe hvide mennesker svedige og trætte.
Kampen fløjtes af og til stor jubel er det de amputerede der hinker af med sejren. Glade og smilede begynder transporten af patienter tilbage til hospitalet og lidt sval skygge. Men der er revanche i luften, så på fredag går det løs igen.

Skrevet af Christoffer, frivillig i foråret 2013

 

masanga fodbold

Scroll til toppen