11. Julebog “Tanker fra junglen!”

En af de frivilllige kræfter der løfter Masanga projektet i skrivende stund er Mille. Hun har sendt dagens jule hilsen fra junglen og den lyder som følgende:
Da jeg var omkring 15 år læste jeg en lille notits i en avis. Den
handlede om at tage til Afrika som frivillig. Dengang var jeg for ung,
men det var jeg ikke da jeg i slutningen af 09 hørte om Masanga. Det
var et lidt sjovt tilfælde. Det var en vens søster der havde mødt
Peter Bo i et træningscenter. Hun vidste at jeg gerne ville til Afrika
og lave udviklingsarbejde så hun sendte mig et link til hjemmesiden.

Jeg var midt i en eksamen på RUC og derfor travlt optaget. Alligevel
sendte jeg en kort e-mail til Urd, der dengang var frivillig
koordinator, og inden jeg havde set mig om, havde vi aftalt et møde
hvor hun kunne fortælle mere om projektet. Jeg var tændt. Projekterne,
strategien og ideen bag tændte mig og egentlig havde jeg mest lyst til
at rejse med det samme, men det var mere logisk at jeg ventede lidt,
så jeg kunne nå at færdiggøre min bachelor i dansk og
virksomhedsstudier først.

I månederne fra min første samtale og frem til min afrejse hjalp jeg
til så godt jeg kunne i frivillig-gruppen. Mit arbejde var alt fra
forberedelsesweekender, infoaftener, modtagelse af hjemvendte
frivillige til at arrangere festen efter generalforsamlingen.
Det var nyt for mig at arbejde frivilligt, men de opgaver jeg fik, var
spændende og de mennesker jeg mødte var åbne og sjove, så det var
arbejdet værd. Og endnu bedre var det at Masanga gav mig mulighed for
at prøve min teoretiske erfaring fra mit studie af i praksis.

D. 23. august afgik mit fly mod Sierra Leone – og det er der jeg
befinder mig i skrivende stund. (læs om Ankomsten) Jeg superviserer på businessdelen af
projektet – hovedsageligt i skrædderen
. F.eks. Bangura Bags. Det er på alle måder langt fra
hvad jeg kender fra Danmark. Jeg tænker tit at jeg ikke kunne være
taget længere væk kulturelt. Men det er en del af det.
Jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at arbejde videre med
organisationen når jeg er tilbage på dansk jord. Jeg vil gerne tage
min kandidat i PR og jeg ved at jeg vil kunne hente en masse erfaring
ved at fortsætte mit arbejde for Masanga – og samtidig kan jeg fortsat
få lov til at være en del af et projekt der faktisk gør en forskel for
nogle af verdens fattigste. Det lyder som en kliche, men efter at boet
her i 4 måneder og set hvor meget hospitalet forbedrer mulighederne
for lokalsamfundet så ved jeg at det er en kliche der har hold i
virkeligheden.

 

Miille lykke på tur med Masanga forberedelses crew

Billedet er fra Masanga forberedelsestur inden Mille rejste til Masanga.

Scroll to Top