11. Dec — Beatrice fra Mabai

11. Dec -- Beatrice fra Mabai

Beatrice er Maternal and Child Health Assistance på sundhedsklinikken i byen Mabai, som ikke ligger langt fra Masanga. På outreachprojektet er Beatrice en vigtig samarbejdspartner.
En dag, da vi kom ud for at arbejde hos hende, var det graviditetsdag. Det er dagen hvor de gravide kvinder kommer til tjek og får undervisning. Hun tog alle kvinderne med ned i et lille åben hus, hvor der var plads til alle. Her begynde hun at forklare i et syngene sprog hvilke fødevare, der er vigtige at spise som gravid for at sikre sig at man får nok af alle vitaminer. Alle klappede med og de gentog i kor hendes pointer. Derefter gik hun i gang med at fortælle om faresignaler under graviditeten. De dannede en stor cirkel og sang og dansede de forskellige faresignaler. De gravide skiftes til at hoppe ind i midten og danse rundt i mens alle sang de forskellige faresignaler. Det var både lærerigt og spændende at se denne aktive undervisningsform og det virkede som om kvinderne synes det var sjovt. Beatrice er meget professionel og engageret og en god samarbejdspartner. Hendes klinik er utrolig velfungerende og hun gør en dyd ud af at der er styr på tingene i hendes optageområde. Desværre har de også udfordringer på denne klinik, hvilket består i at uddelingen af medicin sker uregelmæssigt da det ikke altid er muligt at få den medicin som mangler. Derfor er der nogle kvinder og børn, der går forgæves til klinikken. Heldigvis er Beatrice en stærk kvinde som gør opmærksom på problemstillingerne og tager udfordringerne op.

Skrevet af Ann Brunskov udsendt med Masanga

Scroll til toppen