Al arbejde på projektet er frivilligt, og de penge der bliver indbetalt til vores konto i Danmark går alle ubeskåret til Sierra Leone.
100 % af dit bidrag går direkte til Sierra Leone
10% går til Masanga Hospitalet, som derimod tilbyder eleverne i vores projekt gratis lægehjælp.
5-10% går til vores arbejde i Sierra Leone.
Langt størstedelen går altså direkte til eleven, og en mindre del bliver brugt på administration dernede – eksempelvis til transport til vores ansatte dernede, så de kan komme ud til eleverne og vejlede dem, til kontorudstyr og lønomkostninger.
Gennem vores sponsorprogram får eleverne bl.a.:
- Betalt uddannelse og bøger.
- Den påkrævede skoleuniform, sko og skoletaske.
- Penge til mad, skriveredskaber og skrivehæfter.
- Gratis indlæggelse og behandling på Masanga Hospital
Hvad elevernes penge derudover bliver brugt til varierer fra år til år og fra elev til elev. Abibu, som er vores lokale manager på stedet, vurderer sammen med eleven, hvad der derudover er brug for – det kan være blyanter, ris, skolebøger, penge til sko og andre ting. Nogle får også penge til husleje (hvis de bor ude). Du kan derfor ikke regne med at fordi din sponsorelev fik nye sko sidste år, så får han også det i år. Vi sørger for, at eleven får mest muligt for de penge, som du betaler, men hvis han mangler mere herudover må han selv købe det.