Masanga Education Sponsorship Project (MESP) er et sponsorbarnsprojekt under Masanga DK. Vi støtter børn og unge med et tilhørsforhold til landsbyen Masanga i Sierra Leone.
Sponsorbarnsprojektet har eksisteret siden 2010. Projektet blev etableret for at hjælpe de internationale frivillige fra Masanga Hospital Rehabilitation Project med at sponsorere lokale familier i landsbyen - nemt, sikkert og uden korruption.
I dag kan alle sponsorere et barns skolegang og være med til at hjælpe den yngre generation på vej til en bedre fremtid for dem selv, deres familie og det samfund, som de er en del af. Læs mere om, hvordan du kan gøre en forskel for et barn i Masanga HER
En bedre fremtid kræver skolegang
I Sierra Leone er det ikke en selvfølge at gå i skole. En årelang borgerkrig ødelagde landets skolesystem, hvilket betyder at over 65% af den voksne befolkning i Sierra Leone er analfabeter. Siden krigen er der blevet gjort meget for at genoprette skolesystemet i landet. Men selvom primary school i dag er gratis i Sierra Leone, så koster skoleuniformer, bøger og skoleredskaber mere end hvad mange familier har råd til at betale – og hver dag tages børn og unge ud af skolen for at arbejde.
Masangas sponsorbarnsprojekt arbejder for, at alle børn med tilknytning til landsbyen Masanga skal have mulighed for at komme i skole og gennemføre en uddannelse.
Vi tror på, at uddannelse er vejen frem og en langsigtet løsning på et stærkt Sierra Leone. Gennem uddannelse hjælper vi udsatte børn til at kunne påvirke deres egen, og dermed også omgivelsernes, fremtid i en positiv retning. Med udgangspunkt i det enkelte barn, arbejder vi på at udvikle de bedste forudsætninger for sundhed og uddannelse i Sierra Leone.
Ønsker du at være sponsor, så klik HER