I august 2018 startede 17 meget motiverede studerende på Sierra Leones første bacheloruddannelse i fysioterapi.
Det er Tonkolili District College of Health Sciences, der skaber rammerne for denne uddannelse. Dette college er placeret tæt på Masanga Hospitalet.
Masanga Fysioterapi støtter op omkring uddannelsen i samarbejde med College. Vores store fokus ligger på fortsat at kvalitetssikre uddannelsen for fysioterapeuterne.
Hvert år arbejdes der hårdt på, at et nyt hold studerende starter op på den 4-årige bacheloruddannelse i fysioterapi.
Hos Masanga Fysioterapi glæder vi os til, at der fra 2022 kommer flere bacheloruddannede fysioterapeuter i Sierra Leone.
De studerendes finansiering af uddannelse
De studerende på Masanga Fysioterapi bacheloruddannelsen skal årligt betale et beløb for deres uddannelse.
Du kan være med til at støtte de studerende og deres fremtid.
Bliv sponsor for én af vores studerende på fysioterapeut-uddannelsen og vær med til at sikre deres fremtid som fysioterapeut i Sierra Leone.