Generalforsamling og fejringen af 10 gode år

Der er nu gået ti gode år siden Peter Bo underskrev kontrakt med den sierraleonske regering og Sierra Leonean Adventists Abroad om genetableringen af det tidligere Masanga Leprosy Hospital. Til dette formål stiftede Peter sammen med Knud Anker Iversen Masangas Venner i Danmark.

Meget er sket siden. Både i nord og i syd. Og denne gang skal det handle om nord.

Masanga Venner gjorde fra start flittigt brug af udsendelse af unge frivillige til at hjælpe med rehabiliteringen af Masanga Hospital. Visionerne var og er stadig store for det lille projekt. De mange unge frivillige forelskede sig også i stedet, menneskene og ideen, og mange forsatte arbejdet hjemme i Danmark efter udsendelse. Således blev Masangas Venner til den ungdommelige og dynamiske organisation, der i dag blot hedder Masanga (DK). På samme måde dannedes også Masanga UK og Masanga NL, som i dag er vigtige samarbejdspartnere.

Efterhånden som Masanga projektet har udviklet sig og er blevet mere selvstændigt, og med stærkere ledelse, har Masanga DK forsøgt at tilpasse sig disse nye omstændigheder. Det har blandt andet betydet, at frivillige udsendelser skal ske efter behov, formuleret fra Masanga Management Group, og ikke dikteret af, hvilke frivillige kræfter og kompetencer vi i Masanga DK har på hånden. Samtidig med dette skift, gjorde Ebola krisen at frivilligprogrammet helt blev lukket ned over en et-år lang periode. Den lange tradition var brudt og vi har som forening kunnet mærke, at det var svært at holde begejstringen i live blandt de mange tidligere frivillige.

Generalforsamling 2016 Peters foredragGeneralforsamling 2016 Jurre foredrag

 

 

 

 

 

Det var derfor med sommerfugle i maven, at vi som bestyrelse inviterede til 10. generalforsamling, efterfulgt af middag med plads til 60 spisende og stor støttefest herefter. Men vores usikkerhed blev gjort til skamme! Der var et flot fremmøde til selve generalforsamlingen, hvor de fremmødte kunne dele denne særlige anledning med os. Det var ingen hemmelighed at alle, bortset måske fra hovedpersonen selv, opfattede dagen som tilhørende Peter Bo. Hans utrættelige arbejde gennem ti år fortjener hyldest og det var derfor med stor glæde, at vi til hans overraskelse kunne fremvise et til anledningen produceret filmisk portræt af Peter selv og hans arbejde i Masanga gennem de sidste ti år – et rørende gensyn.

Takketale Generalforsamling takketal Peter

Efter den formelle del af generalforsamlingen fortalte Masangas egen Ebola-ekspert, Dr. Jurre Van Kesteren, om sine oplevelser i Sierra Leone og i Masanga under Ebola udbruddet, og omkring nedlukningen og genåbningen af vores fælles hjertebarn. Det var et spændende foredrag, der høstede ros fra alle.

Men der var ikke megen tid til at hvile på laurbærrene, da vi allerede 40 minutter efter endt generalforsamling åbnede de samme døre for en udsolgt gallamiddag. Og hvilken gallamiddag! Maden i sig selv fik stor ros, men det var selskabet og Masanga-stemningen, der løftede taget. Der var taler og indslag, og vi fik grinet og grædt. Bedst vil alle nok i fremtiden kunne huske det ghanesiske danse- og tromme ensemble, der mellem hovedret og dessert tog os alle med storm.

Gallamiddag Generalforsamling Gallamiddag Generalforsamling Spisning gallamiddag generalforsamlingGeneralforsamling 2016 mad

Underholdning generalforsamling tromme band Støttefest generalforsamling trommeband

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men heller ikke herefter var der megen tid til at stoppe op og glædes over det vellykkede arrangement, da dørene for støttefesten åbnedes og frivillige fra alle årgange væltede ind. Det blev til et hjerteligt gensyn til bandet Beat the Records uovertrufne lydtapet.

Vi er som arrangører og Masanga-entusiaster stadig helt høje af denne oplevelse og håber vi har sat standarden for, hvorledes vi fremadrettet holder generalforsamling i foreningen.

Tusind tak for jeres deltagelse og engagement.

Gallamiddag Generalforsamling
Scroll to Top