Foredrag om Bangura Bags – et taskeprojekt fra Masanga

Tirsdag d. 11. oktober ved café Mellemrummet får du mulighed for at høre om et bæredygtigt taskeprojekt direkte fra Masanga. Projektet er Bangura Bags og handler om tasker lavet af genbrugte cykelslanger på skrædderiet ved Masanga, skabt for at finansiere driften af Masanga projektet.

Bangura Bags startede for ca. 2 år siden.  I denne sommer var projektleder, Anders Møller, i Sierra Leone for at se nærmere på skrædderiet, nye produktionsmuligheder og tale med de lokale skræddere.

På turen udvikledes en række nye produkter som vil være mulige at se under aftenens foredrag ved café Mellemrummet. Derudover vil foredraget byde på erfaringer fra projektets første år, krydret med historier fra Anders Møllers og Mille Lykkes ture til Sierra Leone.

Arrangementet starter kl. 19 på Mellemrummet og det vil være muligt at købe kaffe, øl og vand i Mellemrummets udemærkede bar. Se mere om projektet her: https://www.facebook.com/event.php?eid=204270479638670.

Nedenfor ses et billede af Big Boss, Alfred Bangura. En Stor inspirationskilde til projektets navn.

Alfred Big Bos Bangura Sierra Leone masanga hospital

Alfred Big Bos Bangura Sierra Leone masanga hospital 

Scroll to Top