Størstedelen af det arbejde Masanga dk udfører for at skabe udvikling i Sierra Leone foregår i Danmark. Organisationen er baseret på frivillige kræfter og trukket af en arbejdende bestyrelse. Alle steder tages der varmt imod flere kræfter og ny energi.
Vi forsøger at understøtte initiativer og ønsker fra ledelsen i Masanga dk og projektets Internationale Bestyrelse at arbejde med at mobilisere de relevante ressourcer til dette, det være sig økonomiske, humane, konkret udstyr eller andet.
Arbejdet i Danmark består således for en stor del af fundraising, dels til forskellige specifikke projekter, dels til driften af selve projektet. Masanga dk har tradition for kreativ og alternativ tilgang til denne opgave og vi iværksætter således initiativer som Masanga Runners, udvikler virksomheds-samarbejde, laver events, crowd-funding kampagner og udvikler/ forhandler forskellige produkter mv. Kun fantasien sætter grænser og har du en god ide og energien der skal til er det lige dig vi har brug for.
Vi lever også af at gøre opmærksomme på os selv, vores arbejde og situationen i Sierra Leone, så derfor fylder vores tilstedeværelse på hjemmeside og de sociale medier en del i vores arbejde. Vi holder foredrag, giver interviews, laver fotoudstillinger og skriver artikler når mulighederne byder sig ellers opsøger vi dem selv. Vi er en forening med knapt 400 medlemmer som også skal holdes ajour, så der skal produceres nyhedsbreve, afholdes general forsamling og arrangementer for foreningens både aktive og mere passive medlemmer.
Vi samarbejder med rigtig mange institutioner, organisationer og interaktion/ kommunikation med disse aktører er også en naturlig del af vores arbejde.
Vi er en ung og flad organisation hvor der generelt er kort fra tegnebræt til implementering, hvis idéen er rigtig og energien er god. Bestyrelsesmøderne afholdes månedligt og er åbne for alle.
Har du en ide, noget energi interesse eller nysgerrighed kan du kontakte vores frivilligkoordinator på sarathordal@masanga.dk